Dinero Anmeldelse (2023)
Dinero er et af mine foretrukne regnskabsprogrammer og i denne anmeldelse kan du læse hvorfor jeg overvejede at bruge Dinero som regnskabsprogram til min egen virksomhed. Denne anmeldelse af Dinero har derudover til formål at give dig det fulde overblik over funktioner, fordele og ulemper inden du opretter dig. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at jeg faktisk endte med at vælge Billy som regnskabsprogram. Læs hvorfor her i Billy vs Dinero.
- Fra 0 kr. pr. måned
- Trustpilot rating: 4,8 ud af 5
- Ingen telefonsupport
- Gratis fakturering
- Fra 0 kr. pr. måned
- Trustpilot rating: 4,8 ud af 5
- Telefonsupport
- Gratis fakturering
Sådan kan du bruge Dinero
Jeg driver en lille virksomhed (ApS) uden det store behov for komplicerede regnskabsløsninger. Af den ville Dinero være et fint valg for mig. Jeg ved dog også, at Dinero har en lang række af funktioner som jeg slet ikke har brug for. Det betyder, at Dinero også kan være et rigtig godt valg for langt mere komplicerede virksomheder end min. Jeg ville primært bruge Dinero til følgende ting:
- Overblik
- Gratis Faktura Program
- Bogføring
- Indberetning af moms og skat
Sådan kan du få overblik med Dinero
Når du åbner Dinero kan du altid se et overblik over indtægter og udgifter. Jeg foretrækker at bogføre løbende, så jeg er sikker på, at alle mine indtægter og udgifter er registreret i overblikket.
Fakturering i Dinero
Når du oprettet en gratis Dinero-konto, får du adgang til at sende fakturaer helt gratis. Tilmed inklusiv dit eget logo. Det er let at gøre og virkelig intuitivt. Processen er, at du:
- Klikker på “Opret” og herunder “Faktura”.
- Opretter kunden som en kontakt. På den måde er alle informationer allerede registeret, hvis du skal fakturere samme kunde igen.
- Derefter indtaster du fakturainformationerne og trykker ”Godkend”. Når du trykker godkend er fakturaen faktisk også allerede bogført i programmet og kan nu ses i dit overblik på startsiden.
- Herefter har du rent faktisk også muligheden for at sende fakturaen på e-mail direkte i Dineros program. Du kan også se, om modtageren har åbnet og set fakturaen og du har fri mulighed for også let at sende dine påmindelser og rykkere ved brug af Dinero.
Bogføring i Dinero
Bogføring i Dinero er super nemt. Da jeg har bogføringserfaring, foretrækker jeg selv at bruge kassekladden (Da det er hurtigere, hvis du er vant til processen). Til helt nye virksomhedsejere (uden bogføringserfaring), har de dog også et meget lettere system, hvor du egentlig bare skal følge den proces som står på skærmen.
Du kan finde bogføringsfunktionen under fanen “Bogføring” i venstre side af startsiden.
Indberetning af moms og skat med Dinero
På startsiden kan du altid følge med, hvornår du skal betale moms næste gang og hvor meget du skal af med. Husk at tallene er baseret på de bilag som du har bogført indtil videre. Hvis du gerne vil bruge dette overblik som rettesnor løbende, er det vigtigt, at du også bogfører løbende, så alle indtægter og udgifter er registreret.
Dinero Starter vs Dinero Pro (Betalt vs gratis version af Dinero)
På Dineros egen hjemmeside, har de lavet et rigtig godt overblik, hvor du let kan se forskellen mellem Dinero Starter og Dinero Pro. Jeg har taget et udklip af de vigtigste punkter nedenfor. Hvis du vil se den fulde sammenligning kan du gøre det lige her.
Dinero Starter
Dinero Starter er for mange små virksomheder helt tilstrækkeligt til at få dækket deres behov i et regnskabsprogram. Jeg ville selv bruge den gratis version af Dinero. Som nævnt tidligere i denne artikel har man med den gratis version fri adgang til fakturering (med logo), bogføring og let indberetning til SKAT.
Ulempen ved Dinero Starter er, at man med den gratis funktion kun må stille spørgsmål til selve funktionerne i Dinero og ikke deciderede bogføringsspørgsmål.
Dinero Pro
Dinero Pro giver en række af ekstra funktioner, der kan gøre livet lettere for dig som virksomhedsejer. Også selvom du blot driver en lille virksomhed. Med Dinero Pro får du f.eks adgang til at uploade bilag direkte til Dinero som kan tilkobles de posteringer som du løbende laver. På den måde er det slut med at opbevare bilag andre steder og du er sikker på, at de let kan findes, hvis SKAT kommer på besøg. Derudover får du også adgang til Dineros mobil-app, så du ikke behøver din pc for at få overblik.
Udover ekstra funktioner giver Dinero Pro adgang til bogføringshjælp på livechat 365 dage om året i tidsrummet 08.00-23.00. Det betyder, at du stort set altid kan få hjælp fra Dinero, hvis du har spørgsmål til, hvordan man bogfører forskellige typer af bilag. Mange virksomhedsejere (mig selv inklusiv) foretrækker at holde sit fokus på driften af virksomheden og administration og regnskab er egentlig bare noget som hurtigst muligt skal overstås. Af den grund er det virkelig ærgerligt at skulle læse diverse bogføringsguides på nettet eller alternativt betale en revisor for at stå for bogføringen, når man rent faktisk hurtigt kan klare det selv med Dinero Pro. Nu har jeg personligt heldigvis professionel erfaring med bogføring, hvilket gør, at jeg (for nu) klarer mig med den gratis version.
Hvad koster Dinero?
- Dinero Starter koster 0 kr. pr. måned
- Dinero Pro koster 297 kr. pr. måned.
Hvad siger de nuværende brugere om Dinero?
Dinero har fået 4,8 stjerner ud af 5 på Trustpilot. Denne rating er baseret på 1.981 anmeldelser (opdateret 24. marts 2021).
Nedenfor har jeg samlet et par udtalelser fra brugere som Dinero har lagt op på deres eget website:
I en virksomhed i stor vækst og mange andre opgaver er det vigtigt med en effektiv og nem måde at bogføre - det hjælper Dinero os med!
Dinero er tidsbesparende for min forretning. Det gør at jeg kan fokusere på at vækst min forretning og gøre det jeg er dygtig til.
Sådan kommer du let i gang med at bruge Dinero
Dinero Starter er gratis. Dvs. at du ikke tager nogen form for risiko ved at tilmelde dig i dag og teste regnskabsprogrammet ud. Oprettelsen tager kun et par minutter og herefter er du klar til at bogføre.
Hvis du ikke er en nystartet virksomhed og således har regnskabsdata fra et andet regnskabsprogram, sidder Dineros support klar til at hjælpe dig med at flytte alle dine tal.
Jeg testede både Dinero og Billy, inden mit valg endte med Billy grundet gratis bogføringshjælp over telefon og livechat i deres gratis version. Min anbefaling er helt klart, at du selv prøver at teste begge programmers brugervenlighed inden du for alvor går i gang med bogføringen. Prøv at registrere et par bilag i hvert program og se, hvad der føles mest naturligt for dig.
- Fra 0 kr. pr. måned
- Trustpilot rating: 4,8 ud af 5
- Ingen telefonsupport
- Gratis fakturering
- Fra 0 kr. pr. måned
- Trustpilot rating: 4,8 ud af 5
- Telefonsupport
- Gratis fakturering
Mit eget valg faldt til sidst på Billy. Det skyldes deres gode supportmuligheder indenfor bogføring i deres gratis version.
Her er min endelige vurdering af Dinero.
4 stjerner – ud af 5 baseret på 1 anmeldelse.