Nye regler for kviklån i 2020

Nye regler for kviklån i 2020

I 2020 fik folketinget stemt ny lovgivning igennem, der indførte en række af nye regler for kviklån. Denne lovgivning har både fastsat et loft for, hvor dyre kviklån må være, men også sat begrænsninger for reklame ifb. med kviklån. I denne artikel vil vi gennemgå de forskellige aspekter af lovgivningen og også komme ind på, hvad formålet med denne type af lovgivning er.

Formålet med de nye regler for kviklån

Formålet med den nye lovgivning er at beskytte forbrugerne mod kviklån, hvor det kan være en udfordring at forstå de fulde økonomiske konsekvenser ved lånet. Det kan virke attraktivt med hurtige penge, men der er flere eksempler på personer, som er endt med at have så stor gæld, at renteudgifterne alene løber op i mange tusinde kroner hver måned.

Ved at sætte et loft på renten på kviklånet bliver forbrugerne sikret mod, at renteudgifterne ikke kan købe fuldstændig løbsk. Samtidig er der lavet visse begrænsninger i relation til reklame for kviklån, hvilket ligeledes er designet til at beskytte forbrugerne mod dyre lån som de ikke kan overskue konsekvenserne af. Den nye lovgivningen på området er blandt andet opstået i kølvandet på stor medieopmærksomhed på området, hvor blandt andet DR kunne berette, at der i 2018 blev udstedt 358.000 kviklån til danske forbrugere, hvilket var en stigning på 78% sammenlignet med 2017.

Loft for ÅOP på kviklån

4. juni 2020 blev loven om skærpede regler for kviklån indført. I modsætning til tidligere eksempler på kviklån med årlige omkostninger på mere end 800% er der nu blevet indført et loft på 35% ÅOP. Samtidig er der sat en grænse for det samlede omkostningsloft på 100%. Dvs. at de samlede omkostninger for lånet ikke må overstige 100% af hovedstolen på lånet. Samtidig er der indsat en grænse for, hvilke lån man på reklamere for. Selvom der er tilladt at udbyde lån til en ÅOP på 35% er det nemlig kun tilladt at reklamere for lån med en ÅOP på maksimalt 25%.

Et nuanceret billede

Det lyder umiddelbart helt fantastisk, at forbrugerne nu er mere beskyttede end tidligere og langt færre personer som konsekvens heraf bliver fanget i den såkaldt ”forbrugslånsfælde” og ender i programmer som Luksusfælden. Dog er det hele ikke så sort og hvidt og de nye regler har desværre også sine dårlige sider.

Den logiske konsekvens af et loft er, at der er flere som bliver afvist. Nogle af de personer som bliver afvist hos kviklånsudbyderne, vil måske søge penge andre steder, der kan medføre endnu større konsekvenser end at betale høje renter hos en kviklånsudbyder.

Samtidig rammer loftet også meget kortvarige lån. Forestil dig, at du gerne vil låne 1.000 kr. i 7 dage og får at vide, at du kan låne 1.000 kr. i dag og betale 1.050 kr. tilbage om en uge. Det lyder umiddelbart ikke særlig slemt, men som følge af ÅOP-loftet på 35% er denne type af låne ikke muligt. ÅOP på en sådan låneaftale er nemlig 260% som langt overstiger loftet på 35%.