Overvejer du en revisor til forældrekøb? Her er alt du bør vide

Revisor forældrekøb

Skal man bruge en revisor til forældrekøb?

At gennemføre et forældrekøb svarer til at drive virksomhed. Det er muligt at udleje en ejendom som forældrekøb uden revisor, men langt størstedelen vælger en revisor til forældrekøb. Det skyldes først og fremmest, at en revisor har et indgående kendskab til lovgivningen på området. En revisor vil sørge for, at du vælger den optimale beskatningsform, der giver mening for netop din økonomi. Dertil kan en revisor klare de administrative opgaver langt hurtigere end dig selv, eftersom de arbejder med forældrekøb til daglig.

En god revisor sparer dig således både for tid og besvær, så du kan fokusere på aktiviteter, der rent faktisk skaber værdi.

Hvis du vælger at drive en udlejningsejendom uden revisor, er der en risiko for, at du ikke kommer til at vælge den mest fordelagtige beskatningsform. Derudover er der sandsynligvis andre fradrag og fordele som du kan risikere at glemme. Fordelen ved at vælge en revisor til et forældrekøb kommer således hurtigt til at opveje prisen. Vi anbefaler, at du modtager 3 tilbud fra uafhængige revisorer for at finde den bedste pris på revisor. Hvis du fravælger at bruge en revisor til forældrekøb, kan du med fordel finde et gratis regnskabsprogram, der kan hjælpe dig med bogføringen.

Forældrekøb revisor pris

Prisen på en revisor til forældrekøb kan variere meget afhængig af, hvilken virksomhed som du kontakter. Den tid som revisoren bruger om året på et forældrekøb er oftest mellem 3-5 timer. Regner man med en standard timepris på 800 kr. excl. moms pr. time bliver prisen således mellem 2.400 kr. og 4.000 kr.

Nogle revisorer har dog valgt at tilbyde en fast pris til personer som ønsker at lave et forældrekøb og denne pris kan blive endnu lavere end 2.400 kr. Det er dog under forudsætning af, at der ikke er særlige omstændigheder ved udlejningen, samt ingen ekstra rådgivning.

Forældrekøb kan fra revisorens perspektiv hurtigt blive en dårlig forretning, hvis man tilbyder en fast pris og der bruges for lang tid på den enkelte kunde. Af den grund er mange revisionsvirksomheder langt mere interesseret i at få større kunder. Det betyder, at nogle revisorer med vilje sætter prisen højere på små opgaver som et forældrekøb. Det er således meget vigtigt, at du modtager uafhængige tilbud fra forskellige revisorer for at finde den laveste pris. Nogle revisorer er dog blevet gode til at afholde møder digitalt og informere sine kunder gennem streaming af seminarer. Det er med til at holde deres omkostninger nede og sikre, at du kan få en bedre pris.

Fordele ved forældrekøb

  1. Dit barn får en lavere husleje end ved leje af en lejlighed på markedsvilkår. Det skyldes, at en udlejer ønsker at drive sin virksomhed med et overskud, mens I som forældre blot ønsker, at indtægterne skal gå lige op med udgifterne.
  2. Ejendomskøb kan være en god og sikker investering, hvis tidshorisonten er lang. Det kan således være en fordel at overveje, hvad der skal ske med lejligheden efter dit barn skal flytte. Kan ens andre børn overtage lejemålet eller vil man fortsat leje lejligheden ud til en ukendt lejer?
  3. Underskud i virksomheden kan trækkes fra i din normale lønindkomst. Som udgangspunkt må man dog ikke til barnets fordel sætte lejen så lavt, at virksomheden giver underskud. Det kan dog forekomme, hvis der i løbet har året f.eks. har været ekstraordinære udgiver til vedligeholdelse.

Omvendt forældrekøb

Et omvendt forældrekøb er defineret ved, at en person køber en bolig som lejes ud til forældre. Denne mulighed er over de seneste år blevet mere populær, eftersom den giver en række fordele. Motiverne kan enten være, at forældrene ikke har sparet nok op til pension og således får mere økonomisk råderum ved at lade børnene købe og eje lejligheden. Alternativt kan forældrene frigøre flere midler som kan gives i arveforskud som alternativ til, at midlerne ville være bundet i friværdien, hvis de ejede deres bolig selv. Fra en revisors perspektiv er det omtrent den samme opgave, hvilket betyder, at du kan forvente den samme pris, hvis en revisor skal hjælpe dig med et omvendt forældrekøb.