Start-up i krisetider – sådan kommer du igennem

Startup i krisetider

Let’s face it – økonomiske kriser er en del af livet, når man er selvstændig erhvervsdrivende og i særlig grad for start-up virksomheder, der kan være særligt udsatte. I denne artikel kommer vi ind på, hvordan du klarer dig igennem en økonomisk krise som lille virksomhed. Kunderne er på et minimum, der er lavvande i kassen og du står og overvejer, hvorvidt du bare skal ”give op” og blive lønmodtager ligesom størstedelen af den danske arbejdsstyrke.

Betragt din virksomhed som en investering

Det første og mest centrale råd er, at du bør betragte din virksomhed som enhver ekstern investor ville gøre. Det vil altså sige, at du skal forsøge at lægge alle følelser til side og fokusere på, hvorvidt din virksomhed reelt nogensinde kommer til at blive en god forretning. Hvad er sandsynlighederne for de forskellige scenarier og er du klar til at lægge den indsats, der skal til for, at virksomheden bliver en succes. Hvis du kan svare nej til nogle af disse spørgsmål er svaret simpelt – lad være med at holde fast i din virksomhed på grund af følelser. Der er ingen skam i at give op og lave noget andet i stedet for.

Midlertidige initiativer

Kan du se en ende af krisen, men vurderer samtidig, at det bliver svært at klare sig helt igennem? Så er der mange initiativer som kan sættes i gang for at hjælpe på din midlertidige vanskelige situation. Først og fremmest bør du tage en dialog med din bank vedrørende et midlertidigt stop i afviklingen af eventuel gæld. Derudover bør du tage fat i dine loyale kunder og forhøre dig om, hvorvidt de vil betale forud eller acceptere en reduktion i betalingstiden – eventuelt mod en rabat på næste ordre. Slutteligt kan du kontakte dine leverandører og forklare den vanskelige situation. Det kan være, at de ville være villige til at forlænge betalingstiden, indtil du er kommet oven vande igen.

Få kompetent sparring og rådgivning

Dette blogindlæg er selvfølgelig ikke fuldt dækkende for, hvilke initiativer som du kan igangsætte for at kommer dig over en krise. Af den grund anbefaler vi altid, at man henvender sig til en autoriseret revisor eller anden type af sparringspartner, så du kan få professionel rådgivning i forhold til, hvordan du skal takle din unikke situation. Her kan du modtage et uforpligtende tilbud på sparring fra en certificeret revisor. Udover konkrete initiativer som kan afhjælpe midlertidige likviditetsproblemer kan en autoriseret sparringspartner også bidrage med kompetencer i forhold til, hvordan du kan reducere dine faste omkostninger og således skabe en permanent forbedring af indtjeningen i din virksomhed. På den måde opnår du også et endnu større incitament til at kæmpe dig igennem krisen og fortsætte på den anden side.